Strandby Solcellepark er et vedvarende energiprojekt, som bidrager til den grønne omstilling og samtidig tilfører lokalområdet en række fordele, der styrker en positiv udvikling.

En optimal placering

Strandby Solcellepark etableres i Vesthimmerland uden for Strandby på et areal syd for Farsøvej og vest for Sjørupvej. Placeringen her er optimal af flere årsager:

  • Området er stort og sammenhængende 
  • Der er kun få berørte naboer 
  • Terrænet er fladt, og der er meget begrænset indblik til projektområdet endnu mindre efter etablering af beskærmende bevoksning 
  • Der er gode muligheder for samspil med naturinteresser i området
  • Landbrugsjorden er klassificeret som den absolut ringeste kvalitet

Projektområdet er tilpasset løbende under projektudviklingen på baggrund af de input, der er modtaget. Udsynet til de åbne arealer mod Myrhøj Plantage bevares, og her skabes mulighed for eventuel udvikling af naturinteresser. Arealerne øst for Sjørupvej, som friholdes for solceller, giver mulighed for eventuel udvikling af en grøn korridor i arealerne mellem søerne syd for Sjørup Sø.

Sådan blev projektet til

Projekt Strandby Solcellepark tog sin begyndelse i 2021, da lodsejer Anders Jakobsen kontaktede Esmann Energy for en vurdering af muligheden for at etablere et vedvarende energiprojekt på sin ejendom ved Farsøvej 81, 82 og 86.

Efter besigtigelse af arealerne var den fælles vurdering, at området egnede sig særdeles godt til etablering af et solcelleanlæg.

Fokus på lokale fordele

For at skabe mest mulig positiv udvikling i området, og forståelse for relevansen af etablering af en solcellepark i nærområdet, har der fra projektets begyndelse været stort fokus på at skabe en række lokale fordele, som kan understøtte udviklingen af lokalområdet.

Strandbyområdet har de senere år været udfordret af både skolelukning og fraflytninger. Et krav om inden 2030 at etablere en miljørigtig varmeforsyning, stiller borgerne i Strandby for en ny økonomiske udfordring – etablering af en selvstændig fjernvarmeløsning er en bekostelig affære. Med Strandby Solcelleparks tilbud om etablering af Strandby Termonet findes der nu et særdeles attraktivt alternativ. 

Lokale projektfordele

Strandby Solcellepark tilbyder en række lokale fordele, som vil have afgørende positiv indvikling på lokalområdet. Elementer, som i særdeleshed vil bidrage til udvikling og større økonomisk stabilitet. 

Input fra lokalsamfundet har ført til fokus på særligt to områder: en lokal fond og Strandby Termonet. 

Økonomisk støtte til lokalområdet

Strandby Solcellepark tilbyder et årligt tilskud til en lokal fond, som støtter lokale projekter, aktiviteter og foreninger. Fonden vil årligt modtage et beløb på 1,5 % af solcelleparkens bruttoindkomst – svarende til ca. 500.000 kr. årligt, og ca. 15 mio. kr. i den 30-årige driftsperiode af solcelleparken.

Strandby Termonet

Strandby Solcellepark etablerer Strandby Termonet – en fælles kollektiv varmeforsyning, som vil sikre borgerne i Strandby en billig, bæredygtig varmeforsyning.