Inden 2030 skal alle danske husstande skifte til en mere miljøvenlig varmeforsyning som led i den grønne omstilling. Det betyder, at mange boliger i Strandby også står over for at skulle konverteres til en mere bæredygtig varmeløsning. Idet Strandby Solcellepark etablerer Strandby Termonet, bliver det muligt for borgerne at få adgang til en billig, grøn og fremtidssikret fjernvarmeløsning.
.
Strandby Termonet er et centralt fælles jordvarmeanlæg, hvorfra der etableres rørføring ind til og rundt i Strandby. Den enkelte husstand har mulighed for at tilkoble sig og tilslutte en varmepumpe, som kan leases gennem Strandby Solcellepark.
Strandby Termonet etableres uanset antallet af tilkoblende husstande. Strandby Solcellepark betaler for etablering af termonettet og rørføring til og rundt i Strandby. Det eneste den enkelte husstand selv betaler er nedgravning af stikledning samt den varmepumpe, der sikrer varme i huset. Har man allerede investeret i en varmepumpe, kan den måske tilkobles – alt efter type. Ønsker man senere inden for driftsperioden af solcelleanlægget – som er cirka 30 år – alligevel at blive tilkoblet Standby Termonet og lease en varmepumpe, er det en mulighed.
Ved tilslutning til Strandby Termonet opnår man via jordvarmen en besparelse på energiforbruget i varmepumpen. Den samlede omkostning til varmeforsyningen bliver dermed betydeligt mindre for den enkelte husstand. For et standardhus vil besparelsen ligge på omkring 3.000 kr. årligt grundet udnyttelse af den jordvarme, som opsamles i anlægget.
0 kr.
Etablering af termonet og rørføring til og i Strandby
Strandby Solcellepark betaler for etablering af Strandby Termonet og rørføring til og i Strandby.
10.000 kr.
Nedgravning og tilslutning til egen husstand
Den enkelte husstand betaler kun 10.000 kr. for nedgravning af stikledning og tilslutning til termonettet.
15.000 kr.
Udbetaling til leasing af varmepumpe
Udbetalingen ved leasing af en Klimadan varmepumpe er 15.000 kr.
5.000 kr.
Årlig (rentefri) afbetaling i 20 år
Den årlige afbetaling på varmepumpen, som har en værdi af 115.000 kr., er 5.000 kr. i 20 år. Der betales ikke renter af lånet, så der tilskrives ingen renter eller gebyrer på beløbet.
2.500 kr.
Obligatorisk årlig fuldserviceaftale
Strandby Termonet tager ikke administrationsgebyrer, så der vil ingen udgifter være forbundet med administration eller lignende. For at sikre god og problemfri drift er der en obligatorisk årlig fuldserviceaftale på varmepumpen, som koster 2.500 kr.
Er du interesseret i at høre mere om Strandby Termonet og muligheden for at koble dig på, kan du tilmelde dig interesselisten.
"*" indikerer påkrævede felter
Ved at udnytte jordvarme via termonettet reduceres elforbruget til varmepumpen med omkring 3.000 kr. årligt i forhold til standard fjernvarmeforbrug i en gennemsnitslig husstand. Dermed kan tilslutningsomkostningen til Strandby Termonet være tilbagebetalt på omtrent tre år.
Der er en række potentielle fremtidige synergieffekter mellem solcelleparken og termonettet i spil – som vil give yderligere besparelser på varmeregningen.
Etableringen af Strandby Termonet og muligheden for at tilslutte sig en prisvenlig og bæredygtig varmeforsyning vil med stor sandsynlighed øge værdien af boligerne i området. En stigning i ejendomspriserne vil komme alle husstande i Strandby til gavn.
Inden 2030 skal alle husstande i Danmark have etableret en miljøvenlig varmeforsyning. Langt de fleste husstande i Strandby står over for en udskiftning af nuværende varmeforsyning for at leve op til de lovmæssige krav.
Der er naturligvis flere muligheder for en miljøvenlig varmeforsyning. Via en uafhængig rådgiver har Strandby Solcellepark fået udført et omfattende studie af mulighederne for etablering af miljørigtig kollektiv varmeforsyning for borgerne i Strandby. Her er status på nuværende opvarmningsform for alle husstande i Strandby og de økonomiske aspekter ved overgangen fra nuværende varmeforsyning til forskellige alternative og miljøvenlige varmeforsyninger blevet analyseret. Samlet viser analysen, at etablering af et fælles vandret termonet vil være den økonomisk bedste løsning for borgerne i Strandby.
Strandby Solcellepark finansierer hele etableringen af Strandby Termonet – en investering på cirka 20 mio. kr., som indgår som en del af den samlede projektøkonomi.
Den enkelte husstand skal blot betale:
Til sammenligning koster en individuel varmepumpeløsning typisk mellem 125.000 og 200.000 kr. pr. husstand – uden mulighed for at opnå den ekstra besparelse, som jordvarmen fra termonettet giver.
Udover at være det klart billigste alternativ er der ved Strandby Termonet mulighed for en række synergier mellem solcelleparken og termonettet, som vil kunne reducere elregningen markant.
Husstande, der tilsluttes Strandby Termonet, får mulighed for at lease en Klimadan Nordic væske/vand-varmepumpe – den nyeste og mest innovative model fra Klimadan.
Varmepumpen har en værdi af 115.000 kr., men kan leases på fordelagtige vilkår:
Klimadan Nordic er den første danskproducerede varmepumpe med det miljøvenlige og fremtidssikrede kølemiddel R452B. Den er udviklet og produceret på Klimadans egen fabrik i Ikast og er designet til både høj ydeevne og lang levetid.
Varmepumpen er inverterstyret, hvilket betyder, at den automatisk tilpasser sig husstandens aktuelle varmebehov og opretholder en stabil temperatur – både energieffektivt og lydsvagt. Designet er holdt i nordisk, minimalistisk stil, der gør det nemt at integrere med omgivelserne i hjemmet. Den brugervenlige touchskærm gør det nemt at styre og justere varmepumpens funktioner, herunder både temperatur på brugsvand og systemets ydeevne.